Gram Kirke

Opringelig kirke: Gram kirke er en af de gamle romanske kirker fra ca 1200. Den kaldes også for Sct. Vincents kirke efter en spansk helgen Vincentius af Sagagossa, der døde under den romerske kejser Diokletians kristendomsforfølgelser år 304.
Oprindelig bestod kirken kun af skib og kor med apsis. Tårnet med de fire gavle og pyramidespiret er først bygget i slutningen af 1400-tallet. Ca. 100 år efter blev apsis brudt ned og koret forlænget.

 

Vi går indenfor og kigger på inventaret.

Klokker: I tårnet hænger to klokker, den ene fra 1512 har indskriften: "Herrens ord bliver til evig tid", den anden fra 1950 har indskriften"Kom, lad os adlyde Herren".

Ligsten: I tårnrummet findes 6 meget gamle ligsten. De to på syvæggen stammer helt tilbage fra 1500-tallet. Den ene af disse viser en trane over et hovedskal, som hentyder til årvågenhed, den anden er et minde over præsten hans Nissen (1561-92), men teksten er slidt næsten væk, da den tidligere lå i gulvet foran alteret inde i kirken.

Sct. Thøgers Kirke: I Gram kirke findes en hel del inventar fra den nedlagte Sct. Thøgers kirke. I kirkeskibet gælder det f.eks. vievandskarret ved indgangsdøren, den ene af de små lysestager på alteret, mindetavlen på korets sydvæg over Sct. Thøgers sidste præst og hans familie, samt det lille smukke processionskrucifiks fra ca. 1325 på korets vestvæg.
Korbuebjælke: I tårnrummet hænger over indgangsdøren til skibet en planke, hvorpå der oversat fra latin står; "Se Guds lam, som borttager verdens synder".
Planken menes at stamme fra den nedlagte Sct. Thøgers Kirke, der lå i Enderupskov ca. 5 km ud af Ribelandevej. Nu er der kun tomten tilbage og en mindesten, hvorpå der står; "Her lå Sct. Thøgers Kirke fra år 1200 til 1600".
Sognet blev efter nedlæggelsen lagt ind under Gram sogn. Nedlæggelsen skyldes, at pest og svenske hæres hærgen havde lagt sognet næste øde, men også at folk efter reformationen holdt op med at valfarte til helligkilden i nærheden af kirken.
En gang om året bliver der stadig holdt gudstjeneste ved Sct. Thøger.

Gavebrev af 1673: På kirkeskibets nordside, ved opgangen til pulpituret, hænger en glasmontre med et dokument - et gavebrev - fra 1673 med Kong Christian V's egenhændige underskrift og segl. Det fortælles heri, at Kongen overdrager Greve og Feltherre Hans Schack og hans familie Gram og Fole Kirker som ejendom med ret til at indsætte præster, sålænge familien besidder Gram Gods.

Pulpitur: I 1926 overdrog Grev A. Brockenhuus-Schack Gram Kirke til folkekirken. Nordvægen domineres i øvrigt af pulpituret og grevestolen med de påmalede navne og våbenskjolde fra 1697.

Dåbefont: Grantidåbefonden har stået i kirken altid. Dåbsfadet med det Habsburgske våbenmærke er fra ca. 1550. Ved opgangen til prædikestolen hænger et korbuekrucifiks fra ca. 1325.

Præstetavler: I koret hænger bag døbefonten en håndklædeholder og ved siden af to præsterækketavler med navne på kirkens præster siden reformationen. To af præsterne - Friis og Blekingberg - har særlige snadstensmindetavler (epitafier).

Prædikestol: Både altertavle og prædikestolen er forarbejdet på Jens Olufsens værksted i Varde ca. 1620. Prædikestolen er smykket med fem scener fra Jesu liv; Bebudelsen, fødslen, omskærelsen, de tre visemænd og dåben (epitafier).

Altertavlen: Altertavlen fra 1715 har malerier af Johannes Holm fra Haderslev.
I venstre side ses Jesu dåb, i midten nadveren og til højre Jesus i Gatsemane have. Ovenover vises korsfæstelsen, og allerøverst troner Kristus  som verdens frelser.

Skibet: Kirkeskibet har tøndehvælvingsloft fra ca. 1850 og koret bjælkeloft. De tre smukke loftslysekroner er skænket af Grev A. Brockenhuus-Schack juleaften i 1923, 1924 og for 10-året for våbenstilstandsdagen den 11. novenber 1928.

Orglet: Orglet i Gram Kirke er bygget hos Marcussen & Søn, Aabenraa, i 1990 og har 14 stemmer. Den smukke orgelfacade er dog fra 1832 og stammer fra den kendte orgelbygger Johan Andres Ohrt, kladet Vestkystens orgelbygger, som var organist og sognedegn i Gram i en menneskealder.

Monstransrum og blændet vindue: Ved resturering i 1961-62 fik kirken ølandsfliser som gulv og stole i stedet for de gamle kirkebænke. Man fandt ved denne lejlighed i den udvidede del af koret i nordvæggen et blændet gotisk vindue og en lille niche - et monstransrum - til opbevaring af det indviede brød og vin, der blev brugt ved altergang.

Prælat- og et degnesæde: Samtidig fandt man også et prælat- og et degnesæde. Alt dette tyder på, at koret blev udvidet allerede i katolsk tid. Hvordan dette hænger sammen med, at kirken skulle være udviget på grund af nedlæggelsen af Sct. Thøgers Kirke efter reformationen er foreløbigt gådefuldt.