Hans Henrik Lundtofte og Lokalhistorisk Arkiv for Gram og Omegn har skrevet en spændende artikel og det gamle - og nu nedrevne - graverhus ved Gram Kirke.

Vi er glade for, at vi har fået lov til at bringe den her på hjemmesiden...

Graverhuset ved Gram kirke 1868 - 2022

Omkring 1868 begyndte forhandlingerne omkring opførelse af en graverbolig. På den tid hed præsten Rafn, degnen hed Orht , og han var samtidig orgelbygger. Graveren hed Mads Aagaard og stammede fra Kastrup. I H. P. Sørensens bog ” Gram Sogns Historie” kan man læse følgende beretning.

I en erklæring skriver degn Ohrt blandt andet:

I de næsten 34 år, jeg har været ansat som degn i Gram sogn, er der af mange menigheds-medlemmer overfor mig fremsat ønsket om at få opført et hus i nærheden af kirken. Her kunne folk tage ind med de spæde børn for der at opholde sig, indtil dåbshandlingerne kunne fortages, da andagten ofte forstyrres ved de smås skrig og skrål, og skulle nogen blive syge, kunne der dog her ydes et glas vand. Også kunne graveren, hvis han fik bolig i huset, lettere føre tilsyn med kirkegården og holde den smuk i orden. Efter fleres ønsker og af egen interesse for sagen, har jeg derfor henvendt mig til hr. inspektør Raunsøe ved Gram godsinspektorat, og bedt ham om muligt at formå det højgrevelige herskab til at opføre et hus i nærheden af kirken.

Til orientering skal nævnes, at grevskabet på det tidspunkt ejede kirken.

I april maj samme år er der brevveksling mellem grevskabet og de offentlige myndigheder. Ligeledes er der kommunikation med byens store bygmester Mads P. Dam, men om hans firma opførte huset vides ikke. I arkivalier findes en meget simpel blyantsskitse over hele området ved kirken og kirkegården. Her er det planlagte graverhus indtegnet, og der hvor kapellet ligger i dag ligeledes en aflang bygning betegnet som hestestald og dødehus. Det blev dog kun på tegnebrættet, og det nuværende kapel blev først bygget i 1936.

Det lille graverhus havde fine proportioner og lå smukt lige ved indgangen til kirken og kirkegården. Et utal af fotografier, malerier og postkort har været prydet af det lille hus. Huset havde oprindelig en dobbelt hoveddør midt i husets facade mod syd under den lille kvist. Med en størrelse på knap 40 m2 er huset ikke større end stuen i en moderne villa, men trods det har der i tidens løb boet 5 graverfamilier med en del børn.

Huset kunne såmænd have stået mange år endnu, da det lige som kirkens øvrige bygninger var i god stand og flittigt vedligeholdt. Bag huset var der en lille tilbygning, som i en periode også husede fyrrum for kirkens centralvarme. Yderligere blev opført et muret udhus langs med kirkestien mod Gram. Omkring 1960 fik graverfamilien bil, og der blev opført en muret garage ved siden af udhuset. I 1937 opstod der brand i graverens brændehus. 6 m3 brænde og en del haveredskaber gik op i luer. Det blev et stort tilløbsstykke, røgen kunne ses over hele byen, og folk troede, at kirken brændte.

Og hvem boede så i graverhuset? Ja, det gjorde ”Æ`døgraver” med familie, sådan var stillingsbetegnelsen, i dag hedder det kirkegårdsleder. Stillingsbeskrivelsen hed i gamle dage ”Bestalling for dødgraveren”. Aftalen omfattede også graverkonen, som hovedsagelig skulle stå for rengøring i kirken. Ligeledes skulle graverparret stille deres stue til rådighed for omklædning især ved barnedåb og andre handlinger, ikke mindst om vinteren. Graverens opgaver siger sig selv, dog havde graverparret et helt gartneri bag ved graverhuset, hvor især sommerblomster i foråret blev drevet frem og kunne købes her. Ligeledes blev der hen under jul fremstillet puder og kranse, og man kan vel godt sige, at en del børn i familien var et plus, idet der var nok at tage sig til.

Som tidligere fortalt hed den første graver i huset Mads Hansen Aagaard, som i året 1868, da huset blev bygget, var 65 år. Her var der naturligvis ingen medhjælpende børn. Mads døde i dec. 1884. Ny graver hed Jens Peder Vissing Laugesen, hans familieforhold er ukendt, men han blev sat fra sin bestilling 1. maj 1901.

 Det ny graverpar blev nu Jens Olsen Lund, gift med Eline Brandt den 25 sep. 1879 i Gram kirke. Jens kom fra Tirslund ved Holsted og Eline kom fra Tiset, de fik 9 børn. Oprindelig boede de i Fole, og Jens var ansat som skovarbejder hos greven. Som 45-årig tilbød greven Jens stillingen som graver og 1. maj 1901 flyttede familien ind i graverhuset. På det tidspunkt var kun 5 af børnene under konfirmationsalderen. Eline døde i 1933, og herefter blev den ugifte søn Johannes medhjælper hos sin far. Johannes byggede sig et hus ved Råstedhøjvej vest for kirken. Jens Olsen Lund forsatte som graver indtil 1. nov. 1936, og blev boende i et værelse hos den ny graverfamilie, hvor han kunne nyde sit otium indtil sin død 2. nov. 1944.

I følge avisen kunne man læse: ”Ny graver Hans Damm og hans kommende hustru Anne er ansat 1. nov. 1936. Til beroligelse oplyses det, at det unge par har i sinde at indgå ægteskab”. De blev gift den 29. marts 1937 og fik 5 børn, så nu blev der igen liv i det lille hus. I mange år bestyrede ægteparret med stor dygtighed embedet som graver ved kirken og drev samtidig et mindre gartneri til glæde for alle, som kom på kirkegården. Efter 42 års virke gik ægteparret på velfortjent pension den 1. april 1978.

 Den ny graver blev Erik Andersen, men efter nogle år flyttede ægteparret ud af graverboligen, og her blev i stedet indrettet kirkegårdskontor og faciliteter for kirkegårdens personale. I 1995 blev det lille hus udsat for en større ombygning, idet arbejdstilsynet forlangte mere tidssvarende faciliteter. Erik Andersen stoppede i 1998 og ny kirkegårdsleder blev Jørgen Boiskov Hansen, som forblev i lederkontoret lige indtil den 1. februar 2022, hvor huset nedrives for at give plads til en helt ny bygning. Det lille graverhus endte sine dage efter 154 år.

Lokal Historisk Arkiv for Gram og Omegn

Billeder af huset kan findes her:
https://www.gram-sogn.dk/node/...