Ved det ordinære menighedsrådsmøde i december inviteres ansatte ved Højrup sogns kirke til lidt mad og hyggeligt samvær i konfirmandstuen.
I den forbindelse gives en erkendtlighed (gave af beløb 300 - 400,- kr.) til alle, også medlemmer af menighedsrådet.
Ved runde fødselsdage, jubilæum, sølvbryllup mm. giver menighedsrådet ligeledes en hilsen til ansatte og menighedsrådsmedlemmer (gave af beløb 300,- kr.)
(ved ansattes jubilæum (25 år og opefter) afholder menighedsrådet et arrangement).
Når evt. andre samarbejdspartnere i nabopastorat (Gram/Fole) indbyder til begivenheder sendes hilsen af 200,- kr.
I forbindelse med ansatte/menighedsmedlemmers og deres nære slægtninges bortgang (ægtefælle eller forældre) sendes bårebuket.
I forbindelse med længerevarende sygdom sendes god bedring hilsen i form af buket (max. 200,- kr.)
En gang årligt arrangerer aktivitetsudvalget en lille udflugt med efterfølgende spisning for ansatte og selve menighedsrådet med ægtefæller.
Hvert 4. år efter valg til menighedsrådet afholdes i nov. måned menighedsrådsmøde som et Goddag/farvel møde med spisning.
Evt. menighedsrådsmedlemmer som stopper får en erkendtlighed (gave af beløb 500,- kr.).