Fole Kirke
Velkommen til Fole Kirke
Ifølge et gammelt sagn skulle to kæmper samtidig have bygget Fole og Gram kirke. Og da kæmpen i Fole færdiggjorde sit byggeri først, blev kæmpen i Gram så rasende, at denne kastede en sten efter kirken i Fole. Desværre for kæmpen, men heldigt for kirken, ramte stenen ved siden af og landede udenfor kirkediget.
Fole kirke blev opført i middelaldren omkring 1100-tallet og har frem til kommune sammenlægningen i 2007 været en del af Ribe Stift, hvorefter kirken er overgået til Haderslev Stift.
Efter reformationen overgik kirkens eje til kongen, der i 1673 overdrog kiken til Grev Schack, hvormed kirken blev en del af Gram Gods. Den 14.. februar 1928 blev kirken selvejende.
Kirken er beliggende midt i Fole sogn, hvor den omkranses af Fole by. Den indhegnes af et stort stendige, der først er opsat i årene 1852-54. Kirken er bygget i granit og består af et romansk skib og kor - med indbygget apsis, samt et senere opført gotisk tårn. Indvendig er kirkens væge oppussede og hvidkalkede, mens loftet består af bjælker.
En mere detaljeret beskrivelse af kirken forefindes under menupunktet Information om Fole Kirke til venstre på siden.